Stress er en kompleks proces, hvor mange elementer spiller samme og giver årsag til at den stressede får symptomer på overbelastning.

Fordi stress-symptomerne er af en ubehagelig karakter, vil mange stressede blive forskrækkede over kroppens reaktion. Mange bekymrer dig endog om, hvor vidt symptomerne er tegn på sygdom.

Heldigvis er dette sjældent tilfældet. Tilbage står så arbejdet med at reducere, forebygge og håndtere stress på den korte og lange bane.

For at få en bedre forståelse af stress, vil jeg i dette blogindlæg skitsere de tre niveauer eller processer af stress.

 

Den biologiske stress

 

Helt grundlæggende er stress en naturlig biologisk reaktion, som i tusindvis af år, har hjulpet os mennesker til at overleve.

Stress gør os i stand til at yde en ekstra indsats, som følge af, at vi under stress kommer i kamp-flugt-tilstand. Kamp-flugt-tilstanden betyder, at vi er klar til at kæmpe med eller flygte fra det, som truer os. I gamle dage kunne dette være fx fjendtlige stammer eller rovdyr.

Når vi kæmpede eller tog benene på nakken fik vi brændt stressen af – og faldt igen til ro, når faren var drevet over.

 

Hormonerne spiller en stor rolle ved stress

 

Stress – og de deraf medfølgende symptomer – forårsages af hormoner. De to vigtigste stresshormoner er adrenalin og kortisol. Ved den første akutte opståede stress, sender vores hjerne adrenalin ud i kroppen – hurtig efterfulgt at kortisol.

Adrenalinet giver et stress-symptom. Det kan fx være hjertebanken. Du kender fornemmelsen fra, når du bliver forskrækket eller er spændt på noget, skal til eksamen eller holde en tale.

Kortisolet medvirker til at omdanne fedt og sukker til energi, så du har ekstra ressourcer til at kæmpe og flygte fra den som truer dig.

 

Stress er din ven!

 

På den måde er stress en ven – den hjælper os til at overleve og klare ekstraordinære situationer.

Det er alt sammen meget fint, hvis vi levede på savannen og var truet af stamme-rivalisering eller vilde dyr. Det er knap så fantastisk, når vi lever i en relativ tryg moderne verden, hvor vi sjældent har behov for hverken at kæmpe eller flygte.

Men processen er den samme.

Vores hjerne i dag er ikke væsentlig anderledes end vores forfædre, og det er derfor de præcis samme mekanismer, som gør sig gældende.

En stor forskel er dog, at vi dårligt kan komme af med de ophobede stresshormoner i dag. Det er ikke velset, at du løber skrigende ud af lokalet, når chefen lægger endnu en bunke opgaver på bordet, som du føler dig truet af – og slet ikke at du stiller op til kamp i denne situation.

Dermed indespæres stresshormonerne i kroppen, og giver anledning til en række forskellige og generende stress-symptomer.

Basalt set skal stress dog betragtes som en hjælper, der giver lyd fra sig (= stress-symptomerne), når du oplever en overbelastning.

Stress sker altså som det første på et biologisk niveau.

 

 

Den fysiske stress

 

Efter det biologiske niveau af stress, kommer det fysiske niveau for stress. Mens der sker en række lynhurtige, automatiske, biologiske reaktioner ved en stress-oplevelse, så sker der samtidig en hel masse på den fysiske banehalvdel af din krop.

 

Kroppen skaber mere energi under stress

 

Det stigende niveau af stresshormonet kortisol betyder, som nævnt, at der omdannes fedt og sukker i kroppen til energi. Denne energi sendes ud i bl.a. musklerne, der reagerer ved at spændes og evt. sitre – klar til kamp eller flugt.

Det er af denne årsag, at mange stressede mennesker oplever muskelspændinger og rysten, når de er stressede – naturligvis også i kombination med adrenalinet i kroppen.

 

Blodet forandres under stress

 

Fysiske reaktioner af stress er yderligere en hurtigere vejrtrækning, hurtigere hjertebanken og en puls som stiger. Dette er igen med til at sende mere blod ud til musklerne.

Blodet vil under stress ændre sig. Sammensætningen forandres, så du bedre kan overleve at blive såret. Helt konkret vil dit blod kunne størkne hurtigere, hvilket er godt i en kamp, men ikke godt i den moderne verden, hvor fortykning af blodet på sigt kan medvirke til blodpropper og hjertekar-lidelser.

Den øgede puls kan, sammen med øget blodtryk, også på sigt være årsag til sygdom.

 

 

Den psykologiske stress

 

Vi mennesker påvirkes ikke bare biologisk og fysisk under en stressbelastning. Også vores psyke forandres.

Det skyldes stresshormoner og vores hurtigt nedadgående velbefindende.

 

Humøret påvirkes af stress

 

På det psykologiske niveau vil stressede mennesker opleve humørændringer, hvor du det ene øjeblik kan være glad og det næste ked af det, frustreret eller vred.

Flere oplever vredesudbrud eller direkte aggressiv adfærd, når stressen har stået på i længere tid.

Det er ikke ualmindeligt at opleve tungsind, hvor det hele er svært at overskue, og hver eneste lille ting, bliver en udfordring. Dette skyldes at hjernen såvel som kroppen belastes under stress og ikke virker helt som vanligt.

At forandre sig psykisk, er for mange stressede en særdeles ubehagelig oplevelse – og for nogen direkte skræmmende. Det samme gælder for den stressedes pårørende og kollegaer.

De kan få svært ved at kende vedkommende, ligesom en typisk bemærkning, fra stressede, der har fået hjælp til at komme ud af deres stress – siger at “jeg kunne ikke kende mig selv” eller “jeg var ikke mig selv”.

Det er rammende beskrivelser, for stress påvirker os på et grundlæggende psykisk niveau, så vi ændrer adfærd og tankemønstre, hvor det meste handler om at overleve – og dermed er en sort/hvid tankegang eller enten/eller tilgang meget almindelig blandt stressede.

Det er i denne sammenhæng også her, det ses, at stressede udvikler angst og depression som følge af meget langvarig og ubehandlet stress.

 

 

3 niveauer af stress i samspil

 

Du har nu kendskab til, hvad der sker på et biologisk, fysisk og psykisk niveau af stress.

De tre niveauer arbejder i samspil, og er med til at skabe de bivirkninger af stress, som du oplever som stress-symptomer.

For at undgå at din stress udvikler sig, er det anbefalingen fra min side, at du skal tage samtlige stress-symptomer alvorlige, og tage foranstaltninger, der kan hjælpe dig til at reducere din stress.

Ubehandlet stress kan på sigt føre til sygdom, og inden det når så langt vil du opleve en voldsom forringelse af dit velbefindende og din trivsel.

Stress må aldrig blive et livsvilkår.