Stress kan føles forskelligt for forskellige mennesker – nogle opdager den hurtigt og andre er mindre gode til at forbinde kroppens advarsels-signaler med stress.

De fleste ved dog godt, at der er “noget som ikke er helt rigtigt” – og jo længere de er stressede, jo værre symptomer vil de opleve.

Det til trods, undlader alt for mange stressede mennesker at sige noget. De holder det for sig selv.

Siger indenting, og lever så godt det lader sig gøre med kvaler og konsekvenser. Det er en farlig tilgang til stress, som dermed blot eskalerer.

I arbejdsmæssig sammenhæng kan der være mange grunde til at medarbejderen ikke siger noget om sin stress til dig som leder. Og det er fokus i dette blogindlæg.

 

Læs også: Stress bland medarbejderne – 12 tegn du skal være opmærksom på

 

Derfor siger medarbejderen ikke noget om sin stress – 12 årsager

 

Som leder kan du praktisere den åbne dørs politik alt det du vil – uden at det foranlediger din stressede medarbejder til at komme til dig, og bede om hjælp. Det må ikke få dig til at tro, at du er en dårlig leder, som medarbejderne ikke har tillid til.

Det kan være en lang række andre årsager, der spiller ind – og her får du en oversigt:

 

1: Skam – pinligt

 

Selv om det ikke er virkeligheden, så forbinde mange stressede medarbejdere, stress med skam. De skammer sig over, at de ikke længere kan “holde” til det, de plejer. At de ikke længere kan følge med.

Men sandheden er jo, at de i for lang tid har holdt til alt for meget – og det resulterer nu i en stressoverbelastning.

Det kan opleves som pinligt, at have stress – ikke af andre i forhold til den stressede, men for den stressede i forhold til sig selv. Det opfattes som pinligt at være svag, ikke at kunne overskue egne opgaver eller at have mistet overblikket.

Sandheden er, at det hverken er skamfuldt eller pinligt at have stress. Men det kan være en stor barriere for at gøre opmærksom på sin stress og søge hjælp.

Desværre betyder denne opfattelse af stress, at den stressede medarbejder ikke beder om hjælp hos leder, kollegaer eller pårørende. I stedet skjuler de deres stress og løber endnu stærkere eller isolerer sig mere på arbejdspladsen.

(Vil du læse mere om stress og skam, kan jeg anbefale Pernille Steen Pedersens bog: Slip stress ud af skammekrogen).

 

2: Tabu

 

Af forskellige årsager, er der stadig et vist tabu forbundet med det at udvikle stress – og gøre opmærksom på sin overbelastede tilstand. Tabu kan give sig til kende på to måder.

For det første kan den enkelte medarbejder være opdraget i et miljø, hvor det ikke var velset at tale om det man fandt svært, om helbredsmæssige tilstande – eller hvor det ikke var velset at udvise svaghed (som mange stressede opfatter stress som værende). Måske har de lært, at “sådan noget taler vi ikke om”.

For det andet kan der også på arbejdspladsen være et tabu om stress. Hvis medarbejdere tidligere har søgt – men ikke modtaget hjælp – for stress, vil det kunne udvikle sig til et tabu at tale om stress. Hvis der er en ledelse, hvis forståelse for stress ikke er udbredt, vil det ligeledes kunne kobles til et tabu om stress.

At have en tabu-belagt fortælling om stress, kan gøre stor skade. For jo før en medarbejder kan gøre opmærksom på, at stressen banker på, jo før kan den nedbringes – og det er alt andet vigtigere end at tage hensyn til et selvskabt tabu.

Stress skal italesættes – det kan alle få,  og der kan gøres noget ved det. Den opgave har du som leder. Vær den, der går forrest og tal om stress, så det ikke bliver et tabu, der på sigt kommer til at koste dyrt for både virksomhed og medarbejder.

 

3: Manglende erkendelse

 

En meget typisk årsag til at medarbejderen ikke søger hjælp for sin stress, er at vedkommende ikke selv er helt klar over, hvad der er på spil. Altså at det er stress, som vedkommende oplever.

Det kan være endog meget svært at erkende sin stress – særligt hvis medarbejderen forbinder stressen med tabu eller skam.

Men i særdeleshed også fordi evnen til refleksion og selverkendelse langsomt, men sikkert, formindskes jo mere stresset medarbejderen bliver. Manglende selverkendelse er et alvorligt og farligt symptom på stress, og her har medarbejderen brug for hjælp fra en udefrakommende – gerne dig som leder – til at få nedbragt sin stress og finde erkendelsen.

Grunden til at erkendelsen af stress svigter, skyldes de kognitive funktioner som svækkes ved længervarende stress. Overblikket forsvinder. Hjernen er på konstant overarbejde. Det hele handler om at overleve, så der er ikke ressourcer til at se indad, mærke efter og gøre noget ved det på egen hånd.

Manglende selverkendelse er en hyppig årsag til, at stressede mennesker ikke siger noget om deres stress.

 

 

4: Frygt for konsekvenserne

 

Helt basalt er mange medarbejdere bange for konsekvenserne, hvis de siger til chefen, at de oplever stress.

For hvad sker der så?

Bliver de fyrede? Blive de opfattet som mindre værdifulde? Hvad siger kollegaerne? Er jeg ikke dygtig nok længere?

Hvad vil det betyde, hvis en sygemelding bliver nødvendig?

Der kan være utrolig mange elementer af frygt, som holder medarbejderen tilbage og som gør, at vedkommende ikke ønsker at søge hjælp til sin stress.

Her vil du som leder have en opgave i at italesætte hvordan stress kan håndteres og at arbejdspladsen er parat til at hjælpe uden at det betyder, at medarbejderen bliver opfattet anderledes end ellers.

 

5: Arbejdspladsens narrativ om stress

 

Et narrativ er en fortælling. En virksomhedskultur er ofte bygget op omkring et narrativ. De kan være af positiv eller mindre positiv karakter – og i forhold til stress, er det meget afgørende, om virksomheden har et åbent narrativ om stress eller et lukket.

Det skal forstås på den måde, at hvis arbejdspladsen har en kultur – et narrativ – hvor stress ikke er noget der tales om, så vil det forhindre medarbejderene i at gøre opmærksom på det, hvis de oplever stress.

Det samme gælder den anden vej rundt – hvis virksomheden har en kultur, hvor det er “tilladt” og tilrådeligt at tale om stress, så skabes der en fortælling om stress, som noget der løses i fællesskab, og det giver tryghed for medarbejderen -og gør det nemmere at kontakte lederen og få hjælp.

Et negativt narrativ om stress kommer ofte til udtryk i sætninger som

“Stress, det er ikke noget vi har her”

“Vi skal ikke tale om stress, for så opstår det”

“Stress er ikke virksomhedens ansvar”

 

6: Egen opfattelse: Jeg er ikke sådan en, der får stress

 

Et andet narrativ, der kan spille ind og forhindre at medarbejderen gør opmærksom på sin stress, er vedkommendes eget narrativ. Den selvfortælling medarbejderen har med sig gennem livet.

Et typisk narrativ er “Jeg er ikke sådan en, der får stress”.

Stress er noget alle kan få hvis omstændigheden er til det – og det er de beklageligvis ofte.

Men hvis medarbejderen mener, at stress er noget, der sker for andre – og i hvert fald ikke for ham eller hende selv, så kan det være næsten umuligt, at få medarbejderen til at gøre opmærksom på stress.

 

 

7: Nederlag

 

At opleve stress er for de fleste ganske forfærdeligt. Oveni at kroppen og sindet reagerer anderledes end ellers, og selv de mest lette opgaver og gøremål bliver besværlige, så opfatter mange stressede det samtidig som et nederlag, at opleve stress.

Det er en svær følelse at håndtere oveni de mange stresssymptomer og besværligheder, som stress medfører.

Nederlags-følelsen er medvirkende til, at den stressede tier om sin stress – og dermed ikke får hjælp i tide.

 

8: For kollegaernes skyld

 

En anden ofte tungtvejende grund til, at en medarbejder ikke siger noget om den stress, som vedkommende oplever, er fordi han eller hun ikke vil være en belastning for arbejdspladsen og i særdeleshed ikke overfor kollegaerne.

Arbejder man sammen i et team ved man godt, at hvis en mangler, vil mere arbejde tilfalde de resterende i teamet. En stresset medarbejder betyder ofte, at flere er stressede – og derfor kan hensynet til kollegaerne afholde en stresset medarbejder fra at sige noget om sin stress.

Han eller hun vil ikke have, at kollegaerne skal overbebyrdes med mere arbejde. Derfor bider medarbejderen tænderne sammen og knokler videre for kollegaernes skyld.

Selv om denne tilgang på mange måder er empatisk, er det en misforstået godhed. En bjørnetjeneste, som den stressede her gør sig. Både for sig selv og kollegaerne.

For ved at skjule sin stress – og ikke få taget hånd om stressen – øges risikoen for, at medarbejderen oplever et stressnedbrud med langvarig sygemelding til følge.

Hvis medarbejderen i stedet får hjælp til sin stress, inden den udvikler sig så dramatisk at en sygemelding er eneste udvej, kan sygefraværet forkortes – og endda i mange tilfælde helt undgås.

 

9: Manglende viden om at der er hjælp at hente

 

Hvis en medarbejder ikke har viden om, at virksomheden faktisk kan tilbyde hjælp til stresshåndtering, så kan det meget let afholde medarbejderen fra at bede om hjælpen, når vedkommende oplever stress.

Det er en rigtig ærgerlig situation der så opstår.

For på den ene side står virksomheden (måske) klar med hjælpende foranstaltninger som stresscoaching, men får muligvis ikke kommunikeret dette klart nok ud til medarbejderne. Og derfor siger medarbejderen ikke noget om sin stress, fordi han eller hun slet ikke ved, hvor der er hjælp at hente.

 

10: Ingen kan gøre det godt nok

 

For særligt perfektionistiske medarbejdere – eller for medarbejdere der er højt specialiserede i deres opgavevaretagelse – kan bekymringen for, om nogen anden kan gøre deres job lige så godt, være hæmskoen for at gøre opmærksom på stress.

Hvis medarbejderen ikke har tiltro eller tillid til, at andre kan gøre jobbet godt nok, vil det være en årsag til at prøve at ignorere eller bortforklare stress-symptomerne.

Det vil til gengæld også være medvirkende til at stressen forværres, fordi medarbejderen oveni den belastede tilstand, også påtager sig ansvaret for jobfunktionens udførelse – selv om han eller hun burde få ro til at restituere og komme sig ovenpå sin stress.

 

11: Vil ikke være et offer

 

For medarbejdere som forbinder stress med skam, nederlag og manglende selverkendelse, kan ubehaget ved at fortælle om sin stress være båret af frygten for at blive set på som et offer.

Man er ikke et offer, når man har stress, men er et levende bevis for at man har gjort mere end rigeligt i alt for lang tid.

Sådan ser de stressede medarbejdere dog sjældent på sagen. De vil opfatte sig selv om svage, og vil undgå at blive betragtede som ofre for omstændigheden – nemlig at stress kan ramme alle.

Der kan i denne forbindelse også være en fordel ved at have et åbent narrativ om stress – og skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor stress er en anerkendt belastning, der tages hånd om for de, som oplever den.

 

12: Frygt for stressen i sig selv

 

Det som vi ikke kender, kan være skræmmende. Og stress-symptomer kan være meget voldsomme og ubehagelige.

Mange stress-symptomer kan forveksles med andre sygdomme, og derfor kan en frygt for selve stress-symptomerne være en årsag til, at en medarbejder ikke gør opmærksom på, at han eller hun er plaget af stress. Simpelthen af frygt for, at der er alvorlig sygdom i anmarch.

Det betyder, at bekymringen for sygdom kan forværre symptomerne på stress, og dermed stiger stressniveauet med flere symptomer til følge.

Det er derfor altid vigtigt at reagerer på stress-symptomer – og få nedbragt stressen samt få en dialog med lægen, som kan udelukke, at andre dårligdomme er årsag til de ubehagelige stress-symptomer.

 

Tal om stress

 

Du kender nu 12 årsager til, hvorfor en medarbejder ikke kommer til dig som leder, og beder om hjælp til at håndtere sin stress.

Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på, om dine medarbejdere virker stressede (Se webinar om hvordan du opdager en medarbejder der kæmper med stress) og hvis det er tilfældet, så gå i dialog.

Spørg hvordan din medarbejder har det – om det er noget du kan hjælpe med. Tag din ret til dig til at fordele arbejdet, hvis du kan se, at en medarbejder er tynget og stresset (Se webinar: Sådan tager du den svære samtale om stress når en medarbejder er overbelastet)

Og tilbyd dine medarbejdere hjælp til stresshåndtering, hvor de lærer at reducere, forebygge og håndtere stress på både kort og lang sigt.